Kurset var det eneste sted, hvor jeg ikke følte mig som en sag. Jeg kunne være mig selv.

Kursist

Find balancen mellem arbejde og sygdom

LÆR AT TACKLE job og sygdom er et kursus for mennesker med langvarig sygdom, som giver begrænsninger i forhold til job.

Hvor og hvor ofte?

2 ud af 3 kommuner udbyder LÆR AT TACKLE. Undervisningen er GRATIS. Kurset forløber over 6 kursusgange á 2½ time. Man mødes en gang om ugen i 6 uger.

Få overblik over dine symptomer og jobsituation

På kurset får du redskaber til at kontrollere symptomer, fx træthed, smerte eller uro. Du får også inspiration til, hvordan du kan arbejde på trods af sygdom. Desuden får du et frirum til at dele erfaringer og tanker med andre, som er i samme situation som dig selv.

Hvem underviser?

Kurset ledes af to instruktører, som har gennemført en særlig uddannelse. Mindst en af instruktørerne har selv erfaring med at håndtere job og langvarig sygdom og ved derfor, hvordan det føles, når sygdom giver begrænsninger i hverdagen.

MERE INFO
  • Vil du gerne på kursus? Kontakt din kommune HER
  • Download en gratis informationsfolder HER
  • Hør, hvad andre har fået ud af kurset HER
  • Lyt til afspændingsfiler HER