I aften er Linda inviteret ud i en patientforening. Her skal hun holde et oplæg om sine erfaringer med smerter, og hvordan man kan håndtere kroniske smerter. Hendes egne smerter stammer fra tre diskusprolapser i ryg og nakke.
Gennem flere år har lægerne ellers gjort deres bedste for at reducere hendes smerter. Men Lindas nervesystem vil ikke rigtigt falde til ro efter operationerne. Derfor skal der ikke så meget til, før hun trigger smerterne, hvilket kan gå ret meget ud over ens livskvalitet.
Oplægget i aften skal både handle om tiden før og efter prolapser og operationer. Og selvfølgelig om, hvordan redskaberne fra kurset LÆR AT TACKLE kroniske smerter både har gjort hendes liv lettere og lysere – selv om smerterne stadig er der.
Et redskab fra kurset, hun selv har stor glæde af, er pacing. På godt dansk betyder det at have en god balance mellem aktivitet og hvile.
Linda har for eksempel lært, at det tærer for meget på smerte- og træthedskontoen at lave fire aftaler den samme uge. På samme måde skal hun også tænker sig godt om, inden hun siger ja til at deltage i arrangementer, der varer mange timer eller måske hele dagen. Hvis hun vælger at deltage, sørger hun på forhånd for at undersøge, om stedet har et rum, hvor hun kan ligge ned og hvile sig et par gange i løbet af dagen.
Men hvis man spørger Linda, kommer man nu heller ikke langt uden god kommunikation. Derfor vil hun også komme ind på jeg- og du-budskaber i oplægget i aften. Lige dét redskab synes hun, gør hele forskellen, når man vil have andre til at høre efter, hvad man siger, eller hvis man har brug for deres hjælp til et eller andet.
Metoden er enkel og går ud på at tage udgangspunkt i, hvad du føler, når du ønsker at udtrykke en følelse, og ikke hvordan den anden får dig til at føle. I stedet for at sige ”I forstår det ikke. I vil aldrig forstå,” kunne man i stedet udtrykket sin frustration ved at sige: ”Jeg føler mig frustreret over, at jeg ikke kan forklare tingene, så I forstår dem.”
Desuden vil Linda fortælle om, hvad det giver hende at hjælpe andre og se dem få det bedre, når hun underviser på kurset. Hendes forhåbning er, at hendes erfaring med smerter kan inspirere tilhørerne. Måske det ligefrem kan give dem styrke og håb i de udfordringer, de selv står med.
Spørgsmål: Hvordan kan man bruge sine egne erfaringer til at inspirere andre?