Sådan bliver man instruktør på LÆR AT TACKLE
Har du lyst til at hjælpe andre? Har du erfaring med langvarig sygdom – enten selv eller som pårørende? Så er det måske noget for dig at blive instruktør på LÆR AT TACKLE-kurserne. Som instruktør kommer du til at undervise andre i, hvordan de får mere overskud i hverdagen, hvis man har sygdom tæt inde på livet. Undervisningen foregår holdvist, og du kommer til at undervise efter en fast manual sammen med en anden instruktør.
Hvad kan en langvarig sygdom fx være?
Langvarige sygdomme kan fx være angst, depression eller muskel-skelet-sygdomme, som giver kroniske eller længerevarende smerter. Det kan også være fx KOL, hjertekarsygdomme, kræft, slidgigt, leddegigt, følger efter blodpropper i hjernen eller andre sygdomme, der har et langt forløb. Sygdomme som Parkinson og Alzheimers hos en nærtstående får også mange pårørende til at deltage i LÆR AT TACKLEs forløb for pårørende.
Erfaring med sygdom er en fordel
Som instruktør på LÆR AT TACKLE skal du helst have erfaring med langvarig sygdom; enten fordi du selv har været syg, eller fordi du er nær pårørende til en syg voksen. Dine erfaringer gør dig til en god rollemodel og betyder, at du kan sætte dig i dine kursisters sted.
Derfor bliver mange instruktører
Mange af LÆR AT TACKLEs instruktører er begyndet at undervise, fordi de selv har haft gode erfaringer med at deltage på et kursus på grund af personlige udfordringer. De fortæller, at instruktørarbejdet er meget givende. Mange nævner ligefrem, at de får det bedre af at arbejde som instruktører, idet undervisningen fastholder dem i selv at bruge kursets redskaber.
Sådan bliver du instruktør
Før du kan kalde dig LÆR AT TACKLE-instruktør, skal du gennem følgende:
- Gennemføre en 4-dages uddannelse (betales af din kommune)
- Besvare nogle enkle opgaver online
- Undervise på mindst to kursusforløb
- Modtage vejledning af en masterinstruktør.
Spørg i din kommune, om der er brug for dig. Det er der nemlig tit! Det er din kommune, som afgør, hvem den vil indstilles til instruktøruddannelser.
Kontakt din kommune for at høre mere
Alle kommuner, som udbyder LÆR AT TACKLE-kurser, har en kursuskoordinator, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig videre, uanset om du vil på kursus eller være instruktør.
Find kontaktinfo til alle kommuners kursuskoordinatorer på vores Danmarkskort under Tilmelding.
Login for INSTRUKTØRER
Uddannelsesfoldere
“Det er en stor tilfredsstillelse at hjælpe andre med
at hjælpe sig selv. Det styrker mit eget selvværd.”
– Instruktør
Hvad lærer du?
På instruktøruddannelsen trænes du i at lede dit kursus samt undervise ved hjælp af en manual.
Forløbet består af 2 x 2 dages uddannelse, en kort onlinebesvarelse samt praktisk erfaring på 2 kursusforløb. På den praktiske del modtager du vejledning fra erfarne instruktører.
Du behøver ikke have erfaring med at undervise.
Uddannelsen betales af din kommune. Kontakt din kommune og spørg om mulighederne.
Uddannelserne
Instruktørinfo om de 4 basisuddannelser
- LÆR AT TACKLE angst og depression
- LÆR AT TACKLE kroniske smerter
- LÆR AT TACKLE kronisk sygdom
- LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende
Instruktørinfo om Nemt-dansk-uddannelser
LÆR AT TACKLE
hverdagen som pårørende
– et kursus for dig, som er nær pårørende til en voksen med langvarig sygdom. På kurset lærer du at passe på dig selv i en uforudsigelig hverdag.
LÆR AT TACKLE
kronisk sygdom
– et kursus for dig, der har en langvarig sygdom, fx hjertesygdom, gigt, KOL eller senfølger efter kræft.
LÆR AT TACKLE
kroniske smerter
– et kursus for dig, der har langvarige eller kroniske smerter, som forhindrer dig i at
have det godt.
LÆR AT TACKLE
angst og depression
– et kursus for dig, der føler dig trist, deprimeret, nervøs, bekymret, ked af det, ængstelig eller angst.
LÆR AT TACKLE
angst og depression
- online
– et webbaseret kursus, som gør det muligt at arbejde med symptomer på angst eller depression hjemmefra.