Lindas diskusprolapserne var tæt på at sende hende ud af arbejdsmarkedet. Men en god aftale med arbejdspladsen har gjort det muligt at holde fast i jobbet – dog på nedsat tid. Det at have en arbejdsidentitet og skulle afsted til noget betyder meget for hende. Fællesskabet med kollegerne har også stor værdi for hende.
For længe siden havde Lindas læge nævnt, at fysisk aktivitet er godt, hvis man har smerter, da regelmæssig bevægelse kan holde nogle af smerterne på afstand. Derfor lavede Linda i sommers en handleplan, der omfattede daglige gåture. Turene skulle vare en halv time. I hverdagene skulle hun gå tur kl.15, og i weekenderne måtte turene godt starte før, men ikke senere end kl. 15.
Handleplanen, det milde vejr og de lyse aftener havde gjort det let at gennemføre den daglige rutine. Den friske luft havde også været en god motivation, da den havde fået hende til at føle sig godt tilpas.
Men her i december er rutinerne begyndt at skride. Dels er kulden og mørket udenfor ikke specielt tillokkende. Dels byder julemåneden på nogle dejlige invitationer, som spænder ben for mange af gåturene.
Linda har allerede justeret sin handleplan ved at aftale med sig selv, at hun må afkorte turene en gang imellem. Hun har også læst, at rutiner ryger, hvis man springer helt over det, man har aftalt med sig selv at gøre. For hvis man først har sprunget over én gang, er det lettere at springe over næste gang og dermed stoppe helt. I stedet skal man holde fast i at gøre NOGET af det, man har sat sig for. Fx kan man i det mindste tage sin jakke på og gå ned på gaden og op igen. Det hele hjælper med at holde fast i vanen.
Men lige nu føles det ret svært at holde fast i fire gåture om ugen. Derfor tænker Linda, at det ville være godt med lidt flere ideer til, hvordan hun kan holde fast i aftalen med sig selv her op til jul.
Spørgsmål: Hvordan kan man holde fast i en rutine, når der kommer ting på tværs?