En pludselig opblussen af Bentes leddegigt betyder, at resten af december ikke bliver, som hun ellers har regnet med, hvilket giver hende nogle frustrationer og udfordringer.
I dag var planen at lave julekonfekt her i formiddag. Bare en lille smule. For hun ved fra tidligere, at det tærer for meget på kræfterne at lave alt selv. Derfor plejer hun at supplere med færdiglavet konfekt fra butikkerne. I år må det blive købekonfekt over hele linjen.
– PYT, tænker Bente. Det er jo bare konfekt. Det føles værre, at hun ikke kan komme afsted til undervisning på LÆR AT TACKLE kronisk sygdom senere i dag. Hun synes ellers, det er sådan et godt hold denne gang. Deltagerne er meget engagerede, når de deler ud af deres erfaringer og komme med ideer til, hvordan man kan løse konkrete udfordringer. Det føles næsten som at lade gode venner i stikken, at hun ikke kan komme. Desuden kommer hendes undervisningsmakker jo til at mangle sin faste wingwoman.
Tanken om at svigte både kursister og undervisningsmakker får Bentes frustrationer til at fylde. For hvad nu, hvis hendes kursuskoordinator ikke når at finde en anden underviser med så kort varsel?
Selv om klokken kun er 8 om morgenen, skynder Bente sig at sende en SMS til sin koordinator, som dermed får lidt bedre tid til at undersøge, om en af de andre LÆR AT TACKLE-instruktører kan tage undervisningen.
Heldigvis har instruktørteamet et godt sammenhold, og flere af de garvede instruktører er uddannet til at undervise på flere kursusretninger. Så mon ikke der er én, der kan springe til? Og ellers må holdet aflyses i dag. Som erstatning plejer kursuskoordinator at lægge en ekstra mødegang til sidst, så holdet når igennem alle kursets moduler.
Bente forsøger at berolige sig selv med, at det nok skal løse sig, og at alle andre mennesker jo også kan bliver syge af fx influenza eller vira.
Spørgsmål: Hvordan kan man håndtere uforudsete udfordringer og frustrationer?